Lørdag d 14 maj 2022 måtte Mocha til akut kejsersnit igen, ingen temp. stigning eller markant fald, men sort udflåd, lige som i august, og på trods af at der kunne mærkes liv 1 time forinden forsvandt alt håb pludselig igen. 2 døde og 2 levende, 1 han og 1 tæve.
Hannen var vi en del bekymret for da han ikke så ud til at ville tage patten, men pigen tog patten hos dyrlægen.
Mocha vågnede kiggede på de 2 bæster og gad derefter ikke kigge på dem, så vi frygtede at det ville ende som da Mocha selv kom til verden.
Hjemme igen og ind i kassen, 40 grader i hvalpe rummet for at være sikker på de ikke blev kolde, mocha kiggede på dem gav dem et slik og så var der ikke mere moderfølelse der.
Drengen fandt hurtig ud af at patte løs, mens pigen så ud til at kæmpe lidt mere.
Fik dem vejet 298 vejede drengen og 238 vejede pigen, små men ikke alarmerende små, men efterhånden som natten gik kæmpede vi videre for at pigen skulle spise, men så ud til at sutte refleksen ikke var der, lørdag morgen fik jeg hentet modermælk erstatning hvor hun tog ca 3 ml fint tænkte vi, så tager vi den som med Mocha, i løbet af lørdag fik vi ca 20 ml i hende, alt i mens hun tabte sig til 214 g ( mocha selv tabte sig fra 260 til 190 det første døgn) lørdag nat tog hun en smule ved patten men kunne ikke sutte, men hun virkede ok da hun kunne sige lyde og møve sig rundt sammen med bror, så vi fortsatte med flaske og Roger yderligere ca 10 ml men søndag morgen var hun blevet mere døsig, vejrtrækning mere gispende så jeg satte straks ind med at lave elektrolytter(det virkede på mocha) alt i mens det blev lavet døsede hun mere og mere hen, og efter 30 min kamp tabte hun, og sov ind
Så vi stod igen med en singleton denne gang med en der er meget glad for mors babser, og der var mælk nok….
Kun tiden vil vise hvad alt dette ender med, men en ting er sikkert Mocha skal IKKE ha flere kuld, dyrlægen er 100 % sikker på det er Herpes der er skyld i det, og sikkert også skyld i det i august, for Mocha må angiveligt ha haft det siden hun selv blev født, og så er det brudt ud pga. graviditeten
Den lille bandit var heldigvis sej og stærk og tog godt på.
Han fik navnet Rising Miracle Njord, og bor i Tønder sammen med halvbror Aslak og halvsøster Saga fra vores Outlaw kuld.